Solidaritetserklæring fra Anarkismo organisationerne
Vores organisationer bekræfter vores fulde solidaritet med det tunesiske folk i kampen for frihed og social retfærdighed, og vores støtte til militante antikapitalistiske tunesere. Vi fordømmer de vestlige staters attitude, og mere overordnet deres politiske klasser, både højreorienterede og socialdemokratiske, der altid aktivt støttede Ben Alis autoritære magt. [Français]
Men revolutionen er ikke overstået; Den Konstitutionelle Demokratiske Samling (RCD) sidder stadig på magten med 161 ud af 214 pladser i parlamentet, og den midlertidige præsident Fouad Mebazaa og premierminister Mohamed Ghannouchi er grundpiller i diktaturet. Frem for reel forandring, viser de første skridt taget i nødsituationen snarere magthavernes ønske om at lægge en dæmper på gaderne. Der skal være valghandlinger om 60 dage, men de vil blive afholdt efter den nuværende forfatnings regler, der er tilpasset RCD. Forhandlinger om etableringen af en national samlingsregering er i gang, men RCD bestemmer hvilke partier, der kan deltage. Målet med processen er klar: At annullere folkets sejr ved at kanalisere oprøret ind på den politiske bane. Der er en alvorlig risiko for at det regerende parti vil omfavne og neutralisere den underdanige opposition og indføre et skindemokrati, så snart optøjernes bål er brændt ud. Vi kan heller ikke udelukke muligheden for fremkomsten af en ny diktator, der vil have opbakning fra Frankrig og USA, ligesom Ben Ali havde det.
Almindelige tunesere er opmærksomme på de faldgruber, der truer den frihed de netop har grebet på bekostning af mange menneskeliv. Over hele landet organiserer de sig i selvforsvarskomiteer for at kæmpe mod Ben Ali-Trabelsi-klanens militser, der fortsætter med at lave ravage. De lader sig ikke narre af RCD’s manøvrer for at beholde magten. Trods undtagelsestilstanden, der stadig er i kraft, var demonstranter igen på gaden den 16. januar for at kræve reel forandring med råbet: “Vi gjorde ikke oprør for at en ny samlingsregering kunne blive skabt af pap-oppositionspartier”.
Revolutionen er ikke overstået, for ingen af de væsentlige problemer er blevet løst: fattigdom, massearbejdsløshed, korruption, kammerateri, ulighed og så videre. Ud over at skabe et demokratisk system, forbliver det sociale spørgsmål den centrale bekymring for tuneserne. De problemer landet står overfor kan kun blive løst gennem en aktiv omfordeling af rigdommene, der bryder med markedernes diktatur.
Vores organisationer bekræfter vores fulde solidaritet med det tunesiske folk i kampen for frihed og social retfærdighed, og vores støtte til militante antikapitalistiske tunesere. Vi fordømmer de vestlige staters attitude, og mere overordnet deres politiske klasser, både højreorienterede og socialdemokratiske, der altid aktivt støttede Ben Alis autoritære magt.
19. januar 2011
Underskrivere: