user preferences

New Events

Skandinavien / Danmark / Island

no event posted in the last week

Velkommen til Syndikalistisk 1. maj!

category skandinavien / danmark / island | workplace struggles | pressemeddelelse author Wednesday May 02, 2012 22:43author by Libertære Socialister - LS Report this post to the editors

Vi nærmer os efterhånden snart 1. maj – Arbejdernes internationale kampdag – og sædvanen tro vil vi i LIBERTÆRE SOCIALISTER KØBENHAVN sætte fokus på dagens indhold som politisk kampdag og ikke bare en festdag; det kan næppe være gået nogen forbi, at det er hårdt tiltrængt!

I lyset af, at arbejdet (og især arbejdsløsheden) igen er blevet en højaktuel kamp-arena, arrangerer vi en 1. maj-demonstration i arbejderkampens tegn. Under parolen UANSET REGERING, ARBEJDERKAMP! indkalder vi til SYNDIKALISTISK 1. MAJ-demonstration fra Gammeltorv d. 1. maj kl. 14.00.
dk1may.jpg


Velkommen til Syndikalistisk 1. maj!


På arbejdernes internationale kampdag i år mødes vi kl. 14.00 på Gammel Torv for at demonstrere under parolen ”Uanset regering – Arbejderkamp!”. Herunder finder du det politiske grundlag, som vi demonstrerer på.

Krisen raser stadigvæk – i flere former

De sidste 5 år har den globale økonomi gennemgået en af de dybeste kriser nogensinde. Krisen, der startede som en finansiel krise, har nu også bredt sig til andre områder i samfundet. Det er nu ikke kun tale om en finansiel krise, men også om en demokratisk krise, klimakrise, madkrise, energikrise og den sociale krise. Nogle af disse har været undervejs i mange årtier. Nogle var til stede allerede ved finanskrisens begyndelse, mens andre er en konsekvens af finanskrisen.

Finanskrise

Vi syndikalister går ind for en økonomi planlagt og målrettet efter menneskers og økosystemers behov og evner. Vi synes, at økonomien skal styres gennem direkte demokratiske beslutninger, så at der bliver sørget for alle menneskers behov, og miljøet aldrig lider overlast under kortsigtet rovdrift, forurening og affald. Kapitalismen er den totale modsætning til den syndikalistiske økonomi. Her eksisterer der ingen demokratisk styring med produktionen eller distributionen – hvad der produceres og hvor det ender har intet at gøre med, hvad mennesker har brug og behov for. Det eneste, der tæller, er, at den i forvejen rige elite bliver endnu mere forgyldt.

En af kapitalismens hjørnestene – og en af dens største selvmodsigelser – er, at den kræver vækst for at kunne fungere. Uendelig vækst. For enhver, der ikke er idiot eller borgerlig økonom, er det en selvfølge, at uendelig vækst ikke kan finde sted på en endelig klode. Den begyndende ressourceknaphed på jordkloden volder også kapitalismen en del problemer: Billige råstoffer bliver knap så billige, derefter dyre og er til sidst helt brugt op.

Kapitalismen prøver at komme uden om dette på mange måder. En af måderne er ved at skabe langt mere abstrakte former for handel. Gennem fupnumre og metahandel skabes en finansiel verden, hvor pengeværdier bliver helt frakoblet materielle værdier. Sådanne korthuse ramler før eller siden sammen, og skaber kapitalismens tilbagevendende finanskriser.

Kapitalismen skaber spild, miljøsvineri, spekulation, udbytning, ulighed og undertrykkelse. Det kan ikke reformeres eller reguleres væk, men er en del af kapitalismens syge system.

Vi vil afskaffe kapitalismen og demokratisere hele økonomien. Sådan skaber vi et samfund bygget på lighed, frihed og økologisk bæredygtighed!

Parlamentarisk og demokratisk krise

Syndikalismen kæmper for et samfund styret helt ved demokrati. Men ikke den art demokrati, vi kender som parlamentarismen, som fjerner beslutningerne og magten fra folket. Syndikalismen går ind for direkte demokrati, hvor enhver, der påvirkes af en beslutning, også har retten til at påvirke beslutningen. Arbejdspladser, skoler, boligblokke, ja hele samfundet vil vi syndikalister se styret gennem direkte demokrati, organiseret gennem føderationer. Denne styreform vil sikre, at alle borgere bliver gjort myndige og deltagende i alle beslutninger, der vedrører dem. På den måde vil samfundet blive opbygget til at tilfredsstille alles behov, og give individet maksimal frihed.

Parlamentarisk ”demokrati”; retten til at udpege sine egne herskere, har været den mest almindelige regeringsform i Europa de sidste mange årtier. Med den Europæiske Union har beslutningerne og magthaverne flyttet sig endnu længere væk fra folket end Folketinget var – som om det ikke var svært nok at få politikerne til at opfylde sine valgløfter i forvejen! EU har indskrænket de almindelige borgeres mulighed for at påvirke politiske beslutninger og undermineret de sociale og faglige rettigheder vi har tilkæmpet os.

Nu er det næste logiske trin i EU’s afvikling af demokratiet kommet – i Italien og Grækenland har den Europæiske Centralbank (ECB) installeret teknokrat-regeringer. Disse regeringer, bestående af ”eksperter” udpegede af ECB, har så til opgave at gennemføre de nedskæringer som de demokratisk valgte regeringer ikke kunne gennemføre p.g.a. folkeligt modstand.

I Danmark er vi ikke nået dertil endnu. Fagpamperne, med LO’s Harald Børsting i spidsen, har indtil videre lykkeligt accepteret alle krav om reallønssænkninger, og de såkaldt “røde” partier har med glæde videreført VKO-regeringens blå politik. I stedet for en teknokrat-regering har vi fået en parlamentarisme, hvor vi kan udskifte politikerne, men ikke ændre den førte politik.

Vi vil erstatte den parlamentariske blindgyde med et levende og direkte demokrati i hele samfundet!

Klimakrisen

Klimaet udgør en vigtig del af grundlaget for hele vores eksistens. Syndikalister ved, at ingen nation, firma eller person kan tage sig retten at forandre, forringe eller ødelægge klimaet – det er et slag mod hele menneskehedens livsgrundlag. Desværre undergår klimaet allerede forandringer, der skaber hårdere levevilkår for millioner af mennesker. For at håndtere disse klimaforandringer og dets konsekvenser kræves en samlet indsats fra hele klodens arbejderklasse. Ved strejker og blokader imod de virksomheder, der forringer klimaet, kan vi gribe ind imod det mest presserende miljøsvineri. Ved at overtage kraftværker, transportsektoren og andre klimabelastende dele af produktionen, og underlægge dem direkte demokratisk kontrol, kan vi sikre, at forureningen minimeres og kompenseres hurtigst muligt.

I december 2009 viste magthaverne os, hvilke prioriteter de har. Den ‘sidste og bedste’ af alle chancer for at aftale med hinanden, hvordan vi undgår at destabilisere jordens økologiske balance og presse millioner af arbejdere ud i fattigdom, sult og tvangsforflytning, blev forspildt. Det danske politi viste, hvad de var til for, og anholdte revl og krat på kommando. Politikerne viste, at de var til for at beskytte kapitalinteresser. De rige lande blokerede for ethvert forslag, som kunne forpligte eller ramme kapitalejerne i deres lande. De varetog kapitalismens grundlæggende behov: vækst, konkurrence og egoisme, og ikke planeten eller arbejdernes.

Store dele af venstrefløjen og fagbevægelsen har også gjort kapitalismens problemer til deres egne og foreslår, at kapitalismens skal vokse på en grøn måde. I virkeligheden er det ikke en plan for at redde jorden; det er en taktik for at klare sig bedre i kapløbet mellem de konkurrerende stater som ofrer planeten, arbejdere i alle lande og vores børns fremtid på kapitalismens alter, når de mødes til den årlige forbrydelse, de kalder for COP’en.

Vi skal udover appelpolitiken og udfordre de magthavere som varetager de riges interesser!

Syndikalismen er en af vejene ud af dødvandet. Klimaforandringer skabes hver dag på vores arbejdspladser. Vi skal ikke bare forlange retten til ikke at blive udbyttet, når vi arbejder. Vi skal forlange, at produktionen skal være bæredygtig, og at den ikke skal nedbryde, men opbygge vores fælleder. Præcis som på det sociale område vinder vi som antikapitalister og syndikalister intet ved at begrænse os til at bede magthaverne om at redde os. Vi skal bekæmpe klimaforandringer ved at forlange systemforandringer.

Vi vil bruge strejken, blokaden og den direkte aktion for at stoppe ødelæggelsen af klimaet! Kapitalismen er ude af stand at tage hensyn til klimaet og menneskehedens fremtid.

Social krise

Dagens samfund er det, vi syndikalister kalder for et klassesamfund. En overklasse bestående af kapitalejere, politikere og chefer har med brug af medierne og politiet kontrollen over arbejdspladser og skoler og har dermed magten over samfundet. Vi, der får hjulene i samfundet til at dreje rundt – arbejdere, studerende og arbejdsløse – har ingen magt over samfundet, andet end det vi i fællesskab tilkæmper os. Overklassen nyder al rigdom og magt, mens arbejderklassen står tilbage med afmagt, fremmedgørelse og fattigdom. Trods denne interessekonflikt råder der klassesamarbejde.

Gennem de sidste år har politikere, økonomer og andre selvudnævnte eksperter fortalt os, at vi alle sammen må tage ansvar for at rette op på økonomien og væksten. Vi skal alle sammen trække livremmen ind, og sænke vores forventninger på vores levestandard, uddannelser, arbejdspladser, velfærd og det sociale sikkerhedsnet.

Vi har set vores muligheder for pension, vores uddannelser, vores rettigheder i.f.m. arbejdsløshed og en række andre områder i velfærden angribes og udhules af politikere fra hele det politiske spektrum. Men på direktørgangen er der lønfest, og store selskaber fejrer nye rekordprofitter. Snakken om, at vi på fabriksgulvet skal samarbejde med ledelsen for at komme ud af krisen er tom snak. De rige og magtfulde udnytter krisen til at forringe vores velfærd og presse vores rettigheder og frihed, så at de kan sikre sig endnu større profitter og endnu mere magt. Hvis vi arbejdere prøver at stoppe forringelserne eller sågar kræve forbedringer, bliver vi anklaget for krævermentalitet og grådighed. Anklagerne kommer oftest med spidsen rettet imod særlige segmenter af arbejderklassen; ufaglærte skal hade studerende, forældre skal afsky pensionister, faglærte skal se ned på de arbejdsløse og så videre i en uendelig række af del og hersk-strategier. Og så er vi ikke engang begyndt at tale om racisme, sexisme og homofobi.

Hvis vi går med på præmissen om samarbejde mellem arbejderklasse og overklasse som løsningen på krisen ender vi arbejdere med at betale hele regningen for en krise som overklassen har skabt. Og regningen byder ikke kun på lavere løn og længere arbejdstid, men også vores rettigheder og friheder på arbejdsmarkedet, og vores velfærd. Hvis overklassen får magt som de har agt, bliver krisen løst gennem at presse arbejderklassens levestandard og indflydelse tilbage til 1800-tallets niveau.

Vi syndikalister opfordrer til solidaritet i hele arbejderklassen – og kamp gennem direkte aktion imod overklassen!

Madkrise

Det er en menneske-ret at spise sig mæt, og at få tilstrækkeligt af lækker mad hver dag burde være en selvfølge for hele menneskeheden. I et syndikalistisk samfund vil befolkningen organisere produktionen og distributionen af fødevarer efter sine behov. På den måde vil alle få den mad, de har brug for, og maden vil dyrkes og formidles økologisk og socialt bæredygtigt, med menneskers og naturens behov som de vigtigste prioriteringer.

Under kapitalismen er firmaers profit den vigtigste bestemmende faktor for produktion og distribution af fødevarer. Konsekvensen af kapitalejernes grådighed er ødelæggelse af klimaet og naturen, sult og underernæring for befolkningen i mange lande, mens høsten andre steder bliver brændt af for at holde priserne høje. Befolkningen i andre lande lider under overvægt og velfærdssygdomme.

Manglen på fødevarer i det globale syd er kun blevet værre de sidste mange år, med sult, mad-optøjer og mange døde som følge. Denne mangel er ikke en naturkatastrofe, men en konsekvens af kapitalismen. For at kunne opretholde og øge profitten for enkelte firmaer bliver mere og mere vidtgående midler taget i brug, og dette gælder i den grad også for fødevarefirmaer. Genetisk modificerede afgrøder, gødning og pesticider lavet af petroleumsprodukter, og privatisering af landbrugsjord er bare nogle af ingredienserne i det mareridt, der forringer jorden og lokalbefolkningers muligheder for selvforsyning af fødevarer. Handel med forureningsrettigheder (”CO2-kvoter”) og andre falske vedtag for klimakompensation, der bliver omtalt og markedsført som grønne og bæredygtige af regeringer og firmaer over hele verden, grundlægger den fuldstændigt skævvredne og uretfærdige fordeling af landbrugsjord og fødevarer, som plager jordens befolkning i dag.

Vi kræver at fødevareforsyningen underlægges demokratisk kontrol, og at den omlægges til en økologisk bæredygtig drift!

Energikrise

Allerede i dag har vi teknikken til at forsyne samfundet med energi fra økologisk bæredygtige kilder i form af solfangere, vindenergi, bølgeenergi, termoenergi, m.v. De energisparende og forurenings-reducerende vedtag, der skal til for at gøre samfundet økologisk bæredygtigt, kender vi også: mere og bedre-fungerende kollektivtrafik, klimarenoveringer, effektivt vandforbrug og integration af landbrug i byerne, for bare at nævne nogle få.

Det syndikalistiske samfund vil skabe økologisk bæredygtig forbrug og energi-produktion. Vi vil sikre, at høj levestandard ikke stopper brat, når klimaforandringerne bliver overvældende og der ikke er mere kul og olie, men at også fremtidige generationer har et godt livsgrundlag.

Den moderne kapitalisme er helt afhængig af fossile brændstoffer som energikilde. Den øgende mangel på fossile brændstoffer leder ikke kun til dyrere priser på varme, transport, fødevarer og dermed højere leveomkostninger for arbejderklassen. De højere priser på fossile brændstoffer leder også til, at oliefelter på dybt vand eller i kolde klimaer bliver interessante for olieselskaberne. De besværlige omstændigheder for udvindingen af olie og gas på disse steder leder til endnu højere risici for udslip og oliekatastrofer, som vi så det på British Petroleums olieplatform Deep Horizon i den mexicanske golf i 2010.

Mange stater ser behovet for alternative energikilder, men forstår ikke vigtigheden af en hurtig omstilling og er fortsat ligeglade med social og økologisk bæredygtighed. Profitten og den økonomiske vækst er det eneste, der tæller, og derfor placeres f.eks. vindmølleparker i oprindelige befolkningers leveområder eller følsomme økosystemer, med ødelæggelse af økosystemer og tvangsforflytninger af hele befolkninger som følge. Vi behøver ikke se længere end til klitplantagen i Østerild her i Danmark for at finde eksempler på dette.

Under kapitalismen sker omstillingen til alternative energikilder med kapitalens profit og nationalstaters konkurrencedygtighed for øje. Økosystemer og befolkningens vilje ignoreres.

Vi kræver direkte demokratisk kontrol over energisektoren. Produktion og forbrug af energi skal omstilles til økologisk bæredygtighed snarest!

Vores svar – klassekamp

Den overklasse, der styrer vores samfund, har kun sine egne interesser for øje. De har hverken lyst til eller evne til at skabe et samfund, hvor borgere kan være lige og frie, eller hvor mennesker og natur lever i økologisk harmoni.

I Danmark er en kvælende klassesamarbejdspolitik fremherskende. Vi får at vide fra samtlige levebrødspolitikere, at kapitalismens krise er vores alle sammens problem, og at vi skal løse den i fællesskab. Men virkeligheden er en helt anden. Regningen for krisen tørres af på arbejderklassen, der ingen indflydelse har haft over den førte finanspolitik. Krisen bliver brugt til at presse vores levestandard og vores indflydelse som klasse tilbage, for at sikre endnu højere profit og lydig arbejdskraft til kapitalen.

Vi vil ikke finde os i samarbejdspolitikken, for samarbejdet er helt og grundlæggende falskt. Vi vil ikke længere appellere til politikerne, som bryder sine valgløfter, og som uanset parti alle sammen står bag en politik der gavner bankerne og overklassen på vores bekostning.

Vi vil klassekampen, gennem den direkte aktion, for direkte demokrati, og et samfund baseret på lighed, frihed og solidaritet!

Vi ses på gaden d. 1. maj kl. 14!


http://syndikalistisk1maj.dk/

Related Link: http://libsoc.dk/

This page has not been translated into 中文 yet.

This page can be viewed in
English Italiano Deutsch
© 2005-2024 Anarkismo.net. Unless otherwise stated by the author, all content is free for non-commercial reuse, reprint, and rebroadcast, on the net and elsewhere. Opinions are those of the contributors and are not necessarily endorsed by Anarkismo.net. [ Disclaimer | Privacy ]