Anarkismo.net     http://www.anarkismo.net
Skandinavien / Danmark / Island - Anarchist Communist Event
Wednesday November 16 2011
18:30 hrs

Møder om militans – en oplægsrække i efteråret

category skandinavien / danmark / island | anarkistiske bevægelse | anarchist communist event author Wednesday November 09, 2011 22:04author by LS København - Libertære Socialisterauthor email kbh at libsoc dot dk

Libertære Socialister København inviterer til fire møder med oplæg og debat om begrebet militans

De fire møder finde alle sted på onsdag aftener kl. 19 i Kulturhuset STØBERIET på Blågårds Plads 3 (2200 KBH N). Forud for oplæggene byder STØBERIET på lækkert folkekøkken fra kl. 17.30, både for vegetarer (35 kr.) og kødspisere (40 kr.).
militansoplg.jpg


Møder om militans – en oplægsrække i efteråret


Begrebet militans bruges i medierne ofte synonymt med vold, men begrebet betyder i videste forstand blot det, at man ikke lader sin kamp begrænses af de regler for anstændig politisk handlen, som staten og de herskende samfundslag har skabt, samt at man er klar på at forsvare de resultater, man har opnået.

I denne forstand har militans altid spillet en rolle i kampen for en bedre og mindre uretfærdig verden, i mange forskellige kampe og sager, lige fra de faglige til de feministiske, ligesom det er kommet til udtryk i mange forskellige former, fra erklæret militante aktioner til hverdagens tavse militans.

For at belyse dette omstridte begrebs mange betydninger og anvendelser har vi i LS København inviteret spændende oplægsholdere fra ind- og udland til at komme og fortælle om deres egne erfaringer med og refleksioner over begrebet militans i de kampe, de selv har været involveret i. Det bliver i alt til fire møder om militans med rig mulighed for at lære nyt samt at diskutere et interessant emne.

De fire møder finde alle sted på onsdag aftener kl. 19 i Kulturhuset STØBERIET på Blågårds Plads 3 (2200 KBH N). Forud for oplæggene byder STØBERIET på lækkert folkekøkken fra kl. 17.30, både for vegetarer (35 kr.) og kødspisere (40 kr.).

Feministisk militans (onsdag d. 12. oktober 2011)
Vi får besøg af tre oplægsholdere fra Mangla – en kvindeseparatistisk og anarkafeministisk aktionsgruppe med base i Malmø, der vil fortælle om deres tanker og erfaringer med militans i kvindekamp og feministisk kamp generelt. Med jer evt. til på Facebook.

Militans i faglige kampe (onsdag d. 16. november 2011)
Fra Ribuskonflikten i Esbjerg til de københavnske stilladsarbejderes aktioner mod løndumping og dårlige arbejdsforhold er faglige kampe ofte gået lige til stregen – og undertiden også over den – for at opnå og bevare grundlæggende rettigheder. Denne aften får vi besøg af stilladsarbejderklubbens John Ekebjærg Jakobsen til oplæg og debat om nødvendigheden af faglig militans.

¡No pasarán! – antifascisme, klassekamp og militans (onsdag d. 7. december 2011)
Vi har inviteret en svensk antifascist, som vil lægge op til debat ved at fortælle om sine erfaringer fra den antifascistiske bevægelse i Sverige, hvor nynazister i løbet af de sidste tyve år har dræbt mere end 30 homoseksuelle, indvandrere, fagligt aktive og antiracister. Hvilke slags militans kan bruges i den antifascistiske kamp og hvilke ikke? Med hvilke begrundelser? Kom til oplæg og en garanteret livlig debat.

Hverdagsmilitans: Planka.nu (onsdag d. 18. januar 2012)
Der findes mange forskellige former for hverdagsmilitans. Som eksempel har vi inviteret Planka.nu, der kæmper for gratis offentlig transport i Stockholm og Oslo ved at hjælpe folk med at køre “på røven” som politisk handling, bl.a. ved at drive en “bødeforsikring”, ligesom de giver massevis med tips til, hvordan man undgår at blive snuppet. Efter oplægget vil vi diskutere muligheden af et tilsvarende projekt i København.

Der vil endvidere blive arrangeret en mindre studiekreds, hvor vi læser og diskuterer tekster, der belyser begrebet militans fra forskellige vinkler. Mere info kommer her på hjemmesiden og på vores Facebook-side.

Related Link: http://libsoc.dk/
This page can be viewed in
English Italiano Deutsch

http://www.anarkismo.net/article/21039

Anarkismo.net is a international anarchist-communist news service